Lykken er ikke bare rene 12-taller – Karakterer hænger mig langt ud af halsen…

hej bloggen. 👋  Velkommen tilbage endu en gang.

Lige nu sidder jeg bare og skriver, hvad der falder mig ind. Det er torsdag aften, klokken er halv 11, og jeg burde skrive fransk afl, meeen. Sidder bare og tænker mega meget. Det lidt svært og forklare, hvad det er jeg føler..For er ik ked af det.. er jo faktisk glad nok for livet osv. Men der er bare en tanke, der går mig mega meget på.

 Onsdag d.15 der blev der udgivet standpunkt karakter….yaaay? eller hvad. Ved sku ikke helt hvad jeg synes om de standpunktkarakter. Men jeg kunne selfølgelig ikke lade vær med at gå ind og kigge. Og overordnet set blev jeg ikke skuffet, for mine karakter var fine nok, i forhold til at jeg først lige er begyndt at tage 2g seriøs. Men fuck hvor kan karakter bare skabe fucking drama. Og undskyld sproget, og så alligevel ik. For standpunktskarakterer er et fantastisk eksempel på, hvor meget det at blive målt til, hvor god du er til noget, hvor meget det fylder.

Hold fast hvor er der bare ikke noget, der kan ødelægge mit humør mere end karakter, og hvor er det overorndet set mega åndsvagt, for ligemeget om nogen mennesker ikke mener du er god nok til gym. Så er man bare så meget mere, og som mennneske har man bare så mange værdiger. De burde ikke måles ud fra et lorte tal…

Men man får jo karakterer i gym, og det er jo sådan det er, så fred være med det. Det jo alligevel ikke noget man bare kan ændre på. Men det bare det faktum at ekselpemvis..Kan sku lige så godt være ærlig. Jeg fik 00 i fransk både mundtlig og skriftlig. Og jeg er rent ud sagt lort til fransk..glemte lidt at tage det seriøst i 1g.. men ihvertfald.. blev helt sur da jeg så det, for jeg fucking prøver jo! jeg er sku gået fra at skrive hele opgaven ind på google oversæt, til at side og skrive den selv. Og fra det faktum ikke at turde og sige en fed skid, til at række hånden op og prøve at deltage. Det der med at man virkelig prøver og føler det går fremad, og så får man lige stemplet “dumpet” i panden. Amen det jo pisse fedt og ikke mindst vildt umotiverende.

Jeg er ikke typen, der får vilde karakter, ligger middel i stort set alt i gym, og det er fint. Det er der jo ik noget i vejen med. Og kender også mig selv, og ved det er enkle 10 taler i min gym tid, som jeg kommer til at gøre mig, og sikkert ingen 12-taller. Det har intet at gøre med, at jeg ikke vil, hvis jeg dog bare kunne. Men det har noget at gøre med, at jeg kan sidde og lave en afl. endda bruge langt mere elevtid end hvad opgaven står til. Jeg afleverer noget, hvor  jeg tænker “det var sku godt”, jeg er godt tifreds og det hele. Så får man så karakteren, og så får man et sølle 4 tal. Og så er der dem der får 10, og på en dårlig opgave får 4. OG DET SYNES JEG BARE ER MEGA HÅRDT.

Jeg kan side her og ønske så ihh og åhh så meget, at jeg var en af de typer, der bare fik gode karakter hele vejen igennem gym, men det er jeg ikke. Og det kan til tider bare virke så umotiverende, svært, tidskrævende og trættende. haha nu sidder jeg bare her og virker mega negativt. Det er selfølgelig også sjovt at gå i gym, med sine venner og veninder osv. alt det sociale er vel for alle den bedste del.

Jeg føler bare det det handler om i gynasiet at lære, og gøre det bedste du kan. Og når du så gør det bedste, som du kan, så får du alligevel, i mit tilfælde, knap de bedste karakter. Det er sygt trættende, og jeg føler ikke, jeg får udrettet det, jeg gerne vil. Man må da have nogle kompetencer, som man et eller andet sted kan gøre godt med. Føler ikke lige gymnasiet er stedet, hvor jeg kan udrette det store i hvert fald.

haha jeg håber i kunne mærke lidt på det hele, at jeg lige havde nogle frustationer, jeg ville af med..Men det skal der også være plads til. Jeg er en pige, vi overtænker altid alting. Sad og snappede med en af mine gode venner, og der gik det også op for mig, at det nok er den største forskel på en pige og en dreng, udover vores kønsdele…at vi piger tænker så meget mere over alting i forhold til drenge..generelt set. Aner ikke hvad drenges forhold er til karakter, ved der er nogle stykker i min klasse, hvor man ikke er i tvivl om, at de også vægter karakter ret højt osv, men generelt er det så mest piger eller hvad? Har i hvert fald hørt om mange tilfælde hvor piger føler et kæmpe pres i gymnasiet, og at de skal være de bedste osv.

Det ik lige der jeg er i mit tilfælde, for det synes jeg ikke gymnsiet er interessant nok til…Men..kan jeg så overhovedet sidde og beklage mig på denne her måde?. ved jeg ikke en gang om jeg kan tillade mig, but i do it anyway.

Jeg har faktisk en veninde der aldrig går ind og tjekker hendes karakter..gjorde hun heller ikke i 1g. Og det synes jeg er mega sejt, at hun kan lade vær med. Gid jeg kunne det, men kan jeg sku ikke. Og det jo mærkligt, for jeg ved godt, inden jeg går ind og kigger, at der sikkert nok skal være en eller anden karakter, der kommer til at gå mig på. Men man tjekker jo alligevel.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg ville sige med det her opslag, en blanding af at få udtrykt min holdning, og få mine frustrationer ud haha. Jeg ville bare ønske, at man en gang i fremtiden fik øjnene op for alle de forskellige kompetencer som unge mennekser går med, og at man måske kiggede mere på folk som mennesker..og at man ikke bare målte, vuderede og stemplede folk så meget, som man gør idag. At der blev lagt vægt på nogle andre ting.

For alle teenager kan relatere til, at der i nogen tilfælde absolut ikke skal noget som helst til, før ens verden bryder sammen. Det lyder meget..hvad skal man sige..svagt, piget, osv. Men alle ved jo det er rigtig, især som pige. Så en lorte karakter kan altså udløse meget..

Men når alt dette er sagt, så er livet på alle mulig tænkelige måder en fantastisk ting, og jeg er sikker på dig, der sidder og læser med kan en masse fede ting, som du nok skal få udrettet i dit liv!

XOXO Oline

Written by

Skriv et svar